RKI registret – registret over dårlige betalere

Lån penge gratis
24/10/2016
Sanering af gæld
24/10/2016
Vis alle

RKI registret – registret over dårlige betalere

Hvis du står og har lånt penge, men ikke har mulighed for at betale dem tilbage, kan du risikere at blive registreret i RKI. RKI er registret over dårlige betaler og er en hjælp til danske firmaer, der ved at benytte sig af registret kan undgå at indgå aftaler med dårlige betalere og dermed kan undgå at miste penge på et dårligt samarbejde.

 

For at blive registreret

Du bliver registreret i RKI, hvis du ikke betaler de penge du skylder til tiden. Det er firmaet, som du skylder penge, der registrerer dig. Det kan de ikke bare gøre fra den ene dag til den næste. For det første skal du skylde mere en 1000 kr., så hvis du skylder under, skal du altså ikke være bange for at blive registreret. Dernæst skal firmaet have advaret dig. Du skal nemlig have modtaget tre rykkere, før du kan blive registreret, og udover det skal der i den tredje rykker stå, at hvis du ikke betaler, vil du blive registreret som dårlig betaler.

Det er dog ikke kun firmaer, der kan registrere dig, det kan det offentlige også. Det kan for eksempel være SKAT du skylder penge, og her skal beløbet være på minimum 7500 kr. I dette tilfælde skal du også advares, så en registrering kan heller ikke i dette tilfælde overraske dig. Der skal nemlig gå mindst fire uger fra du er blevet advaret om en registrering, og til den faktisk finder sted.

Hvis du skylder penge til realkreditinstitutter eller forsikringsselskaber, som hører ind under den finansielle sektor, så kan du blive registreret i RKI, såfremt din gæld er på over 1000 kr. Derudover så skal der være afsagt dom i civilretten, før registreringen gælder – er der ikke det, vil du kunne få en eventuel registrering slettet igen.

 

Hvis du er registreret som dårlig betaler

Når du står i RKI registret, vil du blandt andet ikke kunne låne penge eller skifte bank. Firmaet registrerer dig, så de har større sandsynlighed for at få deres penge tilbage, da du så ikke har mulighed for at gå ud og lave aftaler med andre udbydere og dermed bruge de penge, som du egentlig skulle betale til dem.

Selvom du, når du står i RKI registret, ikke har mulighed for at låne penge eller indgå andre finansielle aftaler, så skal du ikke se det som en dårlig ting. Det er også for din egen sikkerheds skyld, så undgår du nemlig at blive fristet til at tage et nyt lån for at betale det gamle tilbage. Begynder man at låne flere penge, selvom man allerede har lån, som man ikke er i stand til at betale tilbage, kan det hurtigt blive skruen uden ende, hvor man kommer i dybere og dybere gæld.

Hvis du vil vide om du er registreret, kan du logge ind med nemID og finde ud af det. Du vil selvfølgelig have en idé om, om du er registreret, men det kan være rart at vide sig sikker. I Norge kan man frivilligt lade sig registrere, det kan man endnu ikke i Danmark. Det kan ellers være en god hjælp, hvis man kan se, at man er ved at komme ud på lidt for dybt vand økonomisk.

 

For at komme ud af RKI igen

Mange vil finde det pinligt, hvis de ser deres navn i RKI registret, for det er på en måde det tydelige bevis på, at man ikke har styr på sin egen økonomi, og det, vil mange nikke bekræftende til, er lidt flovt. Derfor vil alle registrerede naturligvis søge at blive fjernet fra registret igen hurtigst muligt.

Der er to muligheder: du betaler din gæld, eller du venter til registreringen er forældet. Din registrering vil være forældet, når der er gået 5 år, og herefter vil du automatisk blive fjernet fra registret. Din gæld forsvinder dog ikke, så uanset hvad, så skal du stadig betale de penge tilbage, som du skylder. Selvom der er gået 5 år, og du er blevet slettet fra registreret, kan du sagtens blive registreret igen – dog ikke for den samme gæld. Du kan også godt risikere, at du stadig står i registret, for hvis du er registreret flere gange efter gentagende gange ikke at have betalt tilbage til forskellige kreditorer, så kan de forskellige godt have registreret dig. Det er altså for hver enkelt gang du er registreret, der skal gå 5 år.

Den bedste måde er selvfølgelig, at du betaler din gæld tilbage. Det skal du jo uanset hvad. Det er muligvis lettere sagt end gjort, men jo før du tager tyren ved hornene og får pengene betalt, jo før vil du komme ud af registret og på rette spor økonomisk.

Mange kreditorer er til at snakke med, hvis man er kommet så langt ud, at man ikke har midlerne til at betale sin gæld. Så før du kommer ud i en konkurserklæring eller søger om gældssanering, så er der ting, som du selv kan gøre.

Først og fremmest kan du tale med dine kreditorer. De vil typisk, hvis du ikke betaler pengene til tiden, enten sætte renten på lånet op eller kræve, at lånet bliver indfriet. Uanset hvordan de vælger at sanktionere dig, så vil det ikke hjælpe dig til at kunne betale pengene. Derfor vil også kreditorerne være interesseret i en aftale, der gør, at du kommer ud af din gæld og de får de penge, der har til gode. Så fortvivl ej – selvom du er registreret i RKI, så er du ikke helt udenfor hjælpens rækkevidde.

Lån penge trods RKI

Selvom vi – og mange andre – siger, at det er umuligt, så vil nogle udbydere af kviklån alligevel sige, at du godt kan låne penge hos dem, selvom du er registreret i RKI. Det er muligvis rigtigt, men det er hverken en god idé eller en god forretning.

Du vil komme til at betale usandsynligt meget for lånet, for det er en rigtig stor risiko for en låneudbyder at løbe, hvis de låner penge til en, som i forvejen er registreret som dårlig betaler. Du har jo netop før bevist, at du ikke har midlerne til at betale pengene tilbage, så de ønsker at tjene på den store risiko de løber, ved at låne penge til en dybt gældsat person.

Udover at renterne på et RKI lån er skyhøje, så er der også store gebyr og afgifter på sådan et lån. For at det ikke er nok, så vil du også som regel blive bedt om at stille en form for sikkerhed, hvis du tager sådan et lån. Netop fordi firmaet løber så stor en risiko ved at udbetale pengene til dig – måske forsvinder beløbet ned i et sort hul af gæld, og så ønsker de naturligvis at have en form for sikkerhed, så de ikke taber hele forretningen på at hjælpe dig.

Men det kan ikke siges nok – lad være med at låne penge, hvis du allerede er registreret i RKI. Det forværrer kun din situation, hvor du i stedet kunne være blevet hjulpet ud på en bedre og mere holdbar måde.